Morten Secher 25 års jubilæum

19. juni 2020 - kl. 09:21

Morten Secher kan lørdag d. 20. juni fejre sit 25-års jubilæum i K.G. Hansen & Sønner a/s.

Morten er født d. 18. maj 1973 og opvokset i Brande, hvor han også bor i dag. D. 20. juni 1995 startede Morten, som kun 22-årig, i KG Hansen, hvor han i en lang årrække har arbejdet som maskinfører i virksomhedens materielafdeling. De sidste par år har Morten primært arbejdet på værkstedet med bl.a. servicering af maskiner frem til februar i år, hvor han blev fast betonchauffør i KG Beton.
Morten har i en stor del af hans arbejdsliv haft en bred vifte af anlægsopgaver i LEGOLAND i forbindelse med montering og afmontering af attraktioner forår og efterår.

Fritiden bruger Morten bl.a. på at istandsætte sit gamle skolehus, som han købte tilbage i 2006, beliggende på landet uden for Brande. Ferierne tilbringes gerne i familiesommerhuset ved Bogense på Nordfyn.
Morten har sammen med hustruen Pia tre børn i alderen 15-21.

Jubilæet markeres internt på et senere tidspunkt.

Tilbage